Mauss
udklædningstøj står for
naturmaterialer, høj kvalitet, plads til individualitet og gennemtænkt
design til børn og voksne.
Ideen er, at lave udklædningstøj i høj kvalitet, som kan
leges med i mange sammenhænge, som opfordrer børn til at
bruge deres fantasi, som stimulerer sanserne med forskellige
stofkvaliteter og dejlige farvenuancer og som kan bruges i
flere år. Mange af modellerne har 2 rollesider, der
kombineres efter ønske og kan derfor anvendes til
forskellige lege. Alle dragterne kan børnene selv tage på og
af. Børnene kan fordybe sig i deres rolle og behøver ikke
hjælp af en voksen.
Materialer
Jeg benytter udelukkende materialer af høj kvalitet.
Jeg bruger uld,
bomuld, hør, silke og viskose til udklædningstøjet. Alt tøj kan vaskes og hvis
uheldet er ude, kan det også repareres. Hattene er afstivet med et lag bomuldsvat, så de beholder deres form, selv om de måske har ligget i
bunden af udklædningskassen eller man er kommet til at sidde på dem.
To i en dragter
De fleste kostumer har 2 forskellige rollesider og er til at vende. De
er nemme at tage på og af igen, fordi de lukkes på forsiden. Børnene kan
fordybe sig i deres rolle og behøver ikke hjælp af en voksen. Der findes
en masse tilbehør til de forskellige figurer, fx hatte, tasker, våben,
heste ... Tilbehøret kan selvfølgelig kombineres på kryds og tværs og
giver plads til børnenes fantasifulde leg.
Fantasi
Børn begynder som regel at lege rolle- og fantasilege omkring 2½ -
3årsalderen. De elsker at klæde sig ud og blive til en helt anden figur,
om det nu er en tapper ridder, en yndig prinsesse, en farlig drage eller
en sød kanin.
Sanseoplevelser
Små børn lærer gennem sanserne. Jeg vil gerne give børnene en
sanseoplevelse mens de leger. Det gør jeg gennem farverne og
med forskellige stofkvaliteter, fx den tunge uld stof, en tynd
silkeorganza, en grov bomuld, en blød velour eller en glat viskose. Alle
sammen er med til at stimulere sanserne og skaber stemninger til rolleleg.
|
|